Et program, der bryder sammen, er irriterende. Et program, der viser en fejlmeddelelse, er ubehageligt. Et program, der tier og intet finder, er farligt - fordi ingen bemærker, at noget er i stykker.
Ved en opkaldsgenkendelse ser det sådan ud: telefonen ringer, flisen spørger CRM, CRM svarer med en tom liste, flisen viser "Ukendt". Alt virker. Alt er grønt. Og alligevel passer intet.
Tre veje, ad hvilke en forbindelse bliver stille forkert
For det første: søgt det forkerte sted
Et program til advokatkontorer tilbyder en søgning i kontakternes fulde tekst. I hjælpen står der, at den er særligt nyttig, når en klient ringer, og man kun har telefonnummeret. I beskrivelsen af grænsefladen står der derimod kun, at søgeordet "anvendes på forskellige felter i kontakten".
Hvilke det er, står ingen steder. Var telefonnumre ikke iblandt dem, ville der ikke komme nogen fejlmeddelelse. Der ville komme en tom liste - ved hvert opkald, i ugevis, uden at nogen mistænkte søgningen.
Derfor spørger vi der i stedet for at prøve. Et forsøg ville ikke kunne skelne "søgt forkert" fra "ikke til stede".
For det andet: søgefeltet blev overset
Det ubehageligste tilfælde - og netop det har hos os ladet en sikring opstå.
Et skandinavisk CRM modtager sine søgninger gennem et alment kald, hvor navnet på søgefeltet spiller en rolle. Var det navn forkert, ville to svar være tænkelige: en fejlmeddelelse - eller en simpel forbigåelse af det ukendte felt.
I det andet tilfælde ville hele bestanden komme tilbage, med status 200. Flisen ville så have vist den første den bedste post som opkaldende.
Siden da er der vagten: efter svaret prøves, om fundets nummer virkelig stemmer med det søgte. Hvad der ikke passer, falder fra, og i logbogen står der, at det er faldet fra. Fejlen melder sig således selv, i stedet for i stilhed at hilse på den forkerte.
For det tredje: fejlen står i kroppen
Et tysk program til ejendomsmæglere svarer på en forkert adgang med en almindelig HTTP-fejl. En fejl ved behandlingen - for eksempel en manglende rettighed til adressemodulet - melder det derimod i svarets krop, med status 200.
Uden forsigtighed ville en manglende rettighed derfor se nøjagtigt ud som "nummeret står der ikke": tom liste, ingen melding.
Portalen prøver nu den kode udtrykkeligt. Ved opsætningen er forskellen mellem "ingen tilladelse" og "intet fundet" den halve fejlsøgning - og uden den falder mistanken på kundens CRM, hvor den ikke hører hjemme.
Hvorfor vi hellere spørger end gætter
I hver forespørgsel til et softwarehus står der derfor et afsnit, der forklarer, hvorfor vi skriver i stedet for bare at begynde:
Det er ikke mistillid til producenten. Det er indsigten, at en forbindelse, der i stilhed intet finder, er værre end ingen forbindelse - fraværet kender i det mindste enhver.
Hvordan man mærker det i sin egen virksomhed
Den, der bruger en opkaldsgenkendelse og aner, at den genkender for lidt, prøver bedst i denne rækkefølge:
- Gennemgås alle telefonfelter eller kun det første?
- Sammenlignes der tegn for tegn eller på cifrene?
- Kommer der ved en bevidst forkert forespørgsel en fejl eller en tom liste?
- Står der noget i logbogen, når intet blev fundet - eller slet intet?
Det sidste spørgsmål er det vigtigste. Et system, der ikke noterer sin egen fiasko, kan ikke efterprøves.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor prøver I ikke bare en grænseflade af?
Fordi et mislykket forsøg her ikke falder i øjnene som en fejl. En søgning, der ikke gennemgår telefonnumre, svarer ikke med en fejl - den svarer med en tom liste. Det ligner "den opkaldende står der ikke".
Hvad er en vagt?
En kontrol efter svaret: et fund vises først, når dets nummer virkelig stemmer med det søgte. Går et fremmed system uden om vores søgefelt og leverer hele bestanden, falder alt fra, der ikke passer - og i logbogen står der, at det er sket.
Betyder HTTP 200 ikke, at alt er i orden?
Nej. Nogle grænseflader svarer altid med 200 og lægger resultatet i svarets krop. En manglende rettighed ser så nøjagtigt ud som "intet fundet" - indtil man udtrykkeligt ser i kroppen.
Hvad betyder det for opsætningen?
At forskellen mellem "ingen tilladelse" og "intet fundet" er den halve fejlsøgning. Uden den forskel leder nogen en halv dag - og mistanken falder på kundens CRM.